Fri levering ved køb over 800,-
Tv2 Fri
Kategorier
Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 31 66 10 74

Send os en e-mail
Nyhedsbrev

Hvad er en Fredstone

Pizza og bagestenen Fredstone er et unikt redskab til bagning på grill.

Stenens egenskaber gør, at den kan bruges til alt indenfor bagning og andet på grillen.

Fredstone har nogle isolerende egenskaber som gør, at varmen ikke brænder igennem uanset hvor lang tid stenen anvendes i grillen dvs. at der kan bages flere ting af efter hinanden på den samme sten.

Fredstone gør også, at den er yderst velegnet til at bruge når der anvendes bageplader, ildfaste fade, gryder, pander, og former i alle afskygninger.
Fredstone har yderligere den fordel, at den skal opvarmes sammen med grillen, hvilket bevirker et meget reduceret varmetab i grillen ved indsættelse af brød eller andet. Skal grillen anvendes til andet efter afbagning af brød, gør dens egenskaber, at den ikke brænder igennem en grillhandske, når den skal flyttes.

Til Fredstone kan der købes alubageplader, alupladerne har samme mål som stenen. Bagepladerne er fremstillet i aluminium og er af en meget fin kvalitet og naturligvis godkendt til at bruge i forbindelse med fremstilling af fødevarer.

Alupladen gør, at alting bliver lettere vedr. transport til og fra grillen, alupladen kan samtidig bruges til at serverer maden på, eks. kan man bruge et pizzahjul direkte på alupladen når pizzaen skal deles. Brug dog ikke en skarp kniv.

Alupladen er yderst velegnet til at bruge i forbindelse med afbagning af brød i alle slags former eks. metal, aluminium og silikone mm. Uanset hvilken form der anvendes kan den stilles på pladen og derefter direkte på den gennemvarme Fredstone.

Da Fredstone er Dansk produceret og uden tilsætningsstoffer, afgiver den ikke nogen form for skadelig stoffer.
Fredstone er den eneste bagesten på markedet, der er testet ved Dansk Teknologisk Institut.

Fredstone er et beskyttet varemærke, som pt. kun kan købes hos www.fredstone.dk, TBS Grillshop, Grillstenen.dk i Sønderborg og Grillworld.dk i Holbæk
Brug af Fredstone i grillen
For at udnytte Fredstone optimal er det en god ide, at både grill og Fredstone er godt gennemvarm inden der bages eller grilles på den.

I kuglegrillen lægges Fredstone på risten lige efter, at de antændte briketter er hældt i grillen, læg låget på, sørg for at begge spjæld er helt åben. Lad derefter grillen komme godt op i temperatur.

Briketterne eller kullene må meget gerne ligge direkte under stenen, det er faktisk en fordel, da Fredstone kan holde til det – uden, at varmen brænder igennem.

I gasgrillen opvarmes Fredstone blot til den ønskede temperatur sammen med grillen, hvorefter den er klar. Der må meget gerne være direkte varme under stenen.

Brug af Fredstone til pizza

Fredstone er som skabt til pizza, men det er meget vigtig, at Fredstone er godt gennemvarm inden brug, da du derved opnår det bedste resultat. Til pizza er Fredstone yderst anvendelig ved en hvilken som helst temperatur over 250 grader, jo varmer grillen er jo bedre resultat opnås.
Til pizza og andet bagværk er det meget vigtig, at dejen ikke er for blød, da det kan bevirke, at dejen kan hænge fast i stenens overflade, ligeledes skal man tilstræbe at der ikke er hul(ler) i dejen, da væske derved kan få dejen til at klæbe til overfladen, er der evt. kommet et hul i dejen, anbefales det at bruge et stykke bagepapir eller en aluplade. En pizzadej må gerne føles fugtig, dog uden at være klæbrig.

Behandling af Fredstone

Fredstone kan tages i brug, straks du har modtaget den.
Stenen tåler ikke direkte vand og må ikke vaskes af og skal opbevares inde, når den ikke bruges.

Da Fredstone er fremstillet af et porøs materiale, anbefales det, at beskytte stenens overflade mod fugt (ved afbagning af meget bløde deje) ved at anvende et stykke bagepapir eller en bageplade når den bruges.
Fredstone må ikke anvendes direkte på en porcelænsemaljeret grillrist, da emaljen kan smelte ved høje temperatur.

Kommer der evt. ost eller andet på som er brændt fast på stenen kan det fjernes med et stykke fint sandpapir. (korn 240) Brug aldrig skarpe genstande til rengøringen.

Bruges stenen til flæskestege eller andet hvor fedt smelter, er det en god ide, at have et stykke bagepapir på der dækker hele stenen eller pak evt. stenen ind i stanniol, en silikonemåtte der er klippet til så den passer på stenen, er også yderst anvendelig og kan bruges et utal af gange.

På Grill biografen er der masser af gode opskrifter, inspiration og 13 videofilm om bagning på grill.
NB. Mht. bagning på grill eller grilning i det hele taget, er det ret vigtig, at vi ikke åbner låget mere end højest nødvendig.

I en ovn kan vi hele tiden følge ”slagets gang” pga. ruden, det kan vi ikke i en grill, det vi i den forbindelse skal tænke på er, at det er overvarmen der bliver lukket ud, når vi åbner låget og det kan godt have en lidt uheldig indflydelse på kuløren i toppen af brødet og som igen kan bevirke, at vi øger bagetiden mere en nødvendig pga. manglende kulør.
Derfor er det altid en god ide, at skrive bagetid og temperaturen ned på et stykke papir, så vi har det til næste gang.

Med venlig hilsen

Fredstone

Frederik S. Sørensen

Tlf: 31 66 10 74

E-mail. fredstonedk@gmail.com

NB. Er der spørgsmål til ovenstående info eller andet, er du altid meget velkommen til at rette henvendelse.

Link til Samvirke.: Gode råd om bagning på grill 
Link til Bæredygtig Landbrug.: Æltning og dejprøve.