Fri levering ved køb over 800,-
Tv2 Fri
Kategorier
Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 31 66 10 74

Send os en e-mail
Nyhedsbrev

Koldhævet pizzadej

  • 6 dl. Vand
  • 15 g. Gær
  • 20 g. Salt
  • 15 g. Sukker
  • 4 spsk. Oliven olie
  • 1000 g. Hvedemel med et højt indhold af proteiner (12%)
 

Fremgangsmåde.:

  1. Opløs gær i vand
  2. Tilsæt salt, sukker og olie.
  3. Tilsæt ca. 90% af melet, – straks melet er optaget i dejen, tilsættes resten.
  4. Juster evt. dejen med mere mel, så dejen har en behagelig konsistens, dejen skal føles dejlig at arbejde med, den må ikke føles klistret, men gerne fugtig.
  5. Ælt dejen godt til den er glat, smidig og føles elastisk. (foretag en dejprøve)
  6. Straks dejen er færdigæltet deles den i 6-7 ca. lige store stykker.
  7. Form dejstykkerne runde og stil dem på meldrysset bagepapir, på et fast underlag og kommes derefter i en plastikpose, luk posen godt til
  8. Stil plastikposen i køleskabet til næste dag.
 

Når dejen skal bruges

Tag dejen ud af køleskabet ca.1 - 2 timer (lidt afhængig af rumtemperatur) før pizzaerne skal laves, så der kan komme gang i dejen.
Pga. kondens vil dejen føles fugtig, drys derfor lidt mel på køkkenbordet som dejen ligges i, drys evt. også lidt mel på toppen af dejen, så den er behagelig at arbejde med.
Træk nu dejen ud i den ønskede størrelse, ca. Ø 28 cm.
Føles dejen lidt stram under forarbejdningen, er det altid en god ide, at lade dejen hvile, tildækket i 5 - 10 min. begynd evt. på pizza nr. 2 og 3
Hvis pizzaen bages på alupladen, smøres pladen evt. ganske let med et tyndt lag margarine, skal pizzaen ”skovles” op på pizzaspaden, så husk, at drysse lidt mel på bordet, inden der kommes fyld på, da det letter friktionen væsentlig.
Bruges pizzaspaden til at tage pizzaen af grillen med – så husk, at tørrer pizzaspaden godt af, inden næste pizza skovles op, da der altid vil være lidt kondens på spaden.