Besøg
fredstone.com

Fredstone marengskage på grill

Lækker marengskage bagt på Fredstone i grill.

Opskrift.: (til 2 marengskager)

Når vi laver rørkager (skærekager) så er det ret vigtig, at alle råvarer er tempereret (stuetemperatur) da det giver en god volume i massen.
Ligeledes er det også vigtig, at når vi pisker marengs, at køkkenskålen og allerhelst en rustfri køkkenskål er skoldet inden brug, da evt. fedtrester ellers kan hindre en god volume.

OPSKRIFT.:

250 g. Smør (tempereret)
250 g. Sukker
75 g. Æggeblommer
4 g. Bagepulver
13 g. Vanillesukker
300 g. Mel
500 g. Æblegrød - gerne med æblestykker i (eks. Skælskør Æblegrød )

FREMGANGSMÅDE.:


Rør smør og sukker sammen ved højeste hastighed i 5 min.


Massen skal være let og luftig.


De øvrige ingredienser (undtagen æblegrød) tilsættes, og der røres yderligere i 5 min. ved mellemhastighed.


Dejlig homogen masse.


Massen, 880 g. deles i 2 aluforme Ø 21,5 cm.


Smørres derefter ud i formen.


250 g. æblegrød vejes af på hver kage.


Smørres lidt ud.


Derefter piskes 125 g. æggehvider 200 g. sukker ved højeste hastighed.


Marengesen skal piskes godt stiv.


Så stiv, at hvis du vender rørskålen på hovedet må massen ikke løbe ud.


Fyld marengsmassen i en sprøjtepose med stjernetyl.


Sprøjt derefter et mønster


eller evt. en form som en spiral.


Pynt derefter kagerne med hakkede hasselnødder.


Stil evt. begge marengskager på en aluplade eller bag dem direkte på den gennemvarme Fredstone.


Bag dem i 45 min. ved 170 grader.


Straks kagen er færdigbagt skal den have et chok (Hold kagen med begge hænder ca. 20 cm. over et fast underlag, slip derefter kagen med begge hænder, chokket bevirker, at kagen ikke falder sammen og bliver dermed ”stående”)

Super dejlig marengskage til aftenskaffen.