Besøg
The Fredstone USA

Fred´s bløddejstærte

Lækker tærte af bløddejen.
Bløddejen er yderst anvendelig til mange ting, bl.a. en lækker bløddejstærte.

Opskrift på bløddej.: HER


Vej et stykke dej af på 100 g. til bunden og form det rund.

Vej et stykke af på 250 g. til sneglene og form det firkantet.


Bunden rulles rund ud, så det passer til en Ø 22 cm. aluform.

Når der monteres en bløddejsbund i en tærteform bliver smagen mere intens og lækker, da den gode remonce og creme dermed ikke flyder ud af formen.


Spray aluformen ganske let og kom derefter dejen i.


Smør et pænt lag remonce i, se opskriften.: HER 


Derefter et pænt lag god creme. Ønsker du en dejlig markant smag af kanel, kan der udmærket godt drysses et lag kanel i bunden.


Dejstykket til sneglene rulles ud i ca. 40 x 18 cm.

For at få så meget remonce i som mulig, er det ret vigtig, at stykket rulles ud i denne størrelse, da det giver flere lag på sneglene og gør dem dermed mere lækre og svampet.

DET ER SNASKET DER GI´R SMAG. :))


Et pænt lag remonce smøres på.
Er remoncen for fast, kan den evt. blandes sammen med cremen, da det gør den mere smørbar.


Et pænt lag creme smøres på.


Drysses derefter med et pænt lag kanel.


Rul dejstykket sammen, undlad dog at rulle dejen helt sammen, der er således dej til, at snøvsen kan bøjes ind under sneglen.
Hvis snøvsen ikke bøjes ind under dejen, vil den bage voldsom op og dermed blive tør.


Skær derefter 9 stk. snegle ud til den runde form, 10 stk. hvis det er til en 4-kantet form.


Bøj derefter "snøvsen" ind under hver snegl.


Og læg dem i bunden.


Tryk derefter hver snegl med 4 finger (2 fra hver hånd) i midten, for at undgå en for kraftig opbagning.
Tærten stilles derefter, tildækket til hævning, et lunt sted i 1 time
Ønsker du at lave en 4 - kantet bløddejstærte, er det samme fremgangsmåde, dog skal der blot
skæres 10 snegle ud af samme mængde dej.


Efter hævningen stilles tærten direkte på den gennemvarme Fredstone.


Bages ved 210 grader i ca. 25 min.


Når tærten er afkølet pyntes den med hvid og mørk glasur. Vi har således en meget lækker og meget smagsfuld tærte til aftenskaffen.


DET ER BARE ...................GUFFELIG GUF.